Tour de Taxa 2020 05. december 2019

Tour de Taxa 2020

Det er med stor glæde, at vi her ved indgangen til 2020 for fjerde år i træk ”tager titlen” som regionssponsor for Tour de Taxa i Syddanmark. Vi hæver bidraget og øremærker det fortsat julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund.

Julemærkehjemmene har igennem mere end 100 år hjulpet børn i Danmark. I løbet af de 10 uger, et ophold på julemærkehjemmet varer, får hvert barn en tryg hverdag - med fokus på kost, motion, samvær og færdigheder. Det fremmer børnenes fysiske og mentale sundhed, og giver en stærk oplevelse af glæde og værdighed. Alle børn får samtidig nye forudsætninger for at indgå i fællesskaber, hvilket yderligere styrker trivsel, læring og udvikling. Efter et ophold er der et individuelt opfølgningsforløb, og ofte også en fortsat kontakt, der rækker mange år ud i fremtiden.

Det er en livsbekræftende sag, hvor resultaterne simpelthen er bemærkelsesværdige – hvilket både ansatte og de mange frivillige fortjener en helt særlig anerkendelse for. Et besøg på Fjordmark er en helt særlig, sjælfuld oplevelse – her mærkes det tydeligt, at der hersker en fantastisk ånd og entusiasme. Det kalder på stor anerkendelse!

Derfor støtter vi Tour de Taxa, der sikrer en stadig stigende tilstrømning af nye sponsorer til julemærkehjemmene. Og derfor giver vi vores varmeste anbefaling til at støtte dette arbejde, enten direkte eller via fx Tour de Taxa. 

Læs mere om julemærkehjemmene her: www.julemaerket.dk og Tour de Taxa her: www.tourdetaxa.com/teamsydjylland.

Nyheder Vis alle nyheder
× Cookie- og privatlivspolitik

Vi bruger cookies til statistik. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies. Læs mere