sago•fonto® IOT Collector produktlinjen

Grundidéen i IoT (Internet-of-Things) er, at en række forskellige devices (sensorer og andre målertyper, i det efterfølgende blot benævnt IoT-målere) kobles på internettet, hvorved der kan måles og indsamles data om næsten alt.

Produktlinjen består af 3 hovedelementer; IoT-målere, Sigfox abonnementer og DataRobots (se mere herom under DataIntegrator produktlinjen).

IoT Collector baseres kommunikationsmæssigt primært på Sigfox netværket, som er et radiofrekvens-baseret, landsdækkende netværk. Udendørsdækningen i Danmark er aktuelt på 99,7 %, med en rækkevidde på op til 50 km. Hvor der måtte være behov herfor, er det hurtigt og billigt at forstærke signalerne i et område med opsætning af en eller flere makro- eller mini-basestationer. Sigfox netværket er i adgangsetablering og drift omkostningseffektivt i sammenligning med de traditionelle kommunikationskanaler (fiber, GSM etc.).

Sigfox IoT-målere og abonnementer er generelt prisvenlige, og IoT-målerne er typisk (betydeligt) billigere end traditionelt måleudstyr. Af samme årsag kan heller ikke forventes, at IoT-målerne altid opfylder helt de samme (ofte meget høje) krav til bl.a. robusthed, levetid og målenøjagtighed som der rutinemæssigt stilles til mere traditionelt målerudstyr (inden for f.eks. spildevand).  

Hver IoT-måler kan foretage op til 140 målinger pr. døgn og ydermere modtage 4 instrukser – så med andre ord kan der foretages en operation (á 12 bytes) hvert 10. minut. Som følge heraf er der sædvanligvis også et lavt energiforbrug, og den typiske IoT-måler har derfor også en god batteri-levetid.

Erfaringsmæssigt kan forventes en høj driftstabilitet og god sikkerhed (krypteret, ingen ip-adresse).

Til energi- og forsyningsvirksomheder eller kommunernes natur- og miljøafdelinger er det f.eks. særdeles interessant, at Sigfox netværket kan dække, hvor der ellers ikke er GSM-dækning eller strøm til rådighed – eller at det er for omkostningstungt at etablere datakommunikation baseret på sådant, herunder også fordi de traditionelle målere kan være ganske dyre i anskaffelse.

Dermed er der et stort potentiale i at koble forskellige IoT-målere på Sigfox netværket med henblik på at måle og indhente data på en lang række forskellige parametre, f.eks. tryk, temperatur, niveau (f.eks. i overløbsbygværker), nitrat m.fl.

Vi anser Sigfox netværket som en af fremtidens bærende IoT-teknologier på globalt plan. Derfor anbefaler vi – hvor der ikke allerede er etableret alternative IoT-netværk - også Sigfox som det primære kommunikationsmedie i dataindsamlingen fra IoT-målere i energi- og forsyningsvirksomheder. Og af samme årsag har vi indgået et strategisk partnerskab med IoT Denmark A/S.

Såfremt der allerede er etableret alternative IoT-netværk, f.eks. Lorawan, så interagerer vi naturligvis gerne hermed, på disses respektive teknologiske præmisser.

× Cookie- og privatlivspolitik

Vi bruger cookies til statistik. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies. Læs mere