sago•fonto® DataIntegrator produktlinjen

DataIntegrator produktlinjen består af 3 hovedelementer; DataRobotFabrik, DataRobot(s) og DataRobotPortal.

DataRobotFabrik udgør rygraden i produktlinjen, og giver via de enkelte DataRobots adgang til meget forskelligartede datakilder (clouds, plc’ere, databaser, sensorer, services etc.).

Formålet med en DataRobot er at tilgå en given datakilde, læse data og transportere disse videre til en forudbestemt destination – f.eks. sago•fonto® DataWareHouse, eller virksomhedens allerede eksisterende GIS- eller BI-system. Nogle DataRobots kan også foretage simple valideringer, frasorteringer og konsolideringer af de enkelte datasæt.

Det nye med DataRobots er, at der ikke er behov for at programmere for at skabe adgang til en datakilde, og igangsætte en dataoverførsel. Der udvikles nemlig en såkaldt generisk DataRobot for hver enkelte, fysisk forskellige datakilde (som f.eks. kan være en IoT-måler, et SRO-system, cloud for fjernaflæste målere, FAS/afregningssystemet etc.).

Dette udviklingsarbejde er for professionelle programmører. Hvor udviklingsarbejdet varetaget af ARTOGIS er helt eller delvist kundefinansieret, frigives de generiske DataRobots som open source – hvorved kildekode, algoritmer, dokumentation etc. er frit tilgængeligt for offentligheden.

De generiske DataRobots uploades til DataRobotPortal, hvor der også kan hentes dokumentation og brugervejledning m.m. Alle de generiske DataRobots er principielt (og skal være) open source, og kan frit downloades fra DataRobotPortal. Der er fri adgang for alle til at udvikle og frigive nye DataRobots via DataRobotPortal, hvortil der er fri og gratis adgang.

Herefter kan de generiske DataRobots downloades af IT-administratoren (eller konsulenten), og sættes i produktion i DataRobotFabrik. Idriftsættelsen sker ved, at IT-administratoren (eller konsulenten) via en intuitiv brugergrænseflade kloner og konfigurerer den generiske DataRobot til at varetage en given datatransport på bestemt vis. F.eks. kan der defineres en frekvens for datatransporten, der kan foretages simple aggregeringer/konsolidering af data, ligesom datakilde og destinationsoplysninger defineres.

Med tiden kommer den enkelte kundes installation af DataRobotFabrik således til at bestå af et antal generiske DataRobots i forskellige konfigurationer, der hver især opfylder et bestemt dataintegrationsformål ved at overføre data med bestemt frekvens, efter forudbestemte regler. 

Muligheden for konfigurering gør, at der langt lettere og mere omkostningseffektivt kan skabes adgang til en bred vifte af meget forskelligartede datakilder – som sagt helt uden programmering.

DataRobotFabrik giver også adgang til en effektiv overvågning af DataRobots performance / driftsstatus via et overskueligt dashboard. Derudover medfølger også forskellige andre administrator-værktøjer.

Det er vigtigt at understrege, at DataIntegrator kan anvendes sammen med virksomhedens allerede eksisterende it-systemer, f.eks. GIS, Ledningsregistrering, SRO, Økonomi, Afregning m.fl., fordi det er muligt at konfigurere DataRobots til at aflevere data i de respektive modtagesystemers database, eller f.eks. udstilles de indhentede data som services.

× Cookie- og privatlivspolitik

Vi bruger cookies til statistik. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies. Læs mere