QGIS - et stærkt open source projekt

I ARTOGIS har vi valgt QGIS som strategisk værktøj (desktop GIS) i samspillet med sago•fonto® GIS produktlinjen.

QGIS er verdens mest udbredte open source projekt, og er fuldt på højde med alle kommercielle desktop GIS værktøjer – på en del punkter endda betydeligt foran.

Lidt om QGIS udviklingen:

  • Udviklingen styres af en PSC (Project Steering Committee), p.t. 9 medlemmer.
  • Indsatsen til videreudvikling, vedligehold og fejlretning leveres af enkeltpersoner og organisationer.
  • Ny funktionalitet, nye komponenter og fejlrettelse uddelegeres af styregruppen (eller delprojekt ansvarlige).
  • Udviklingen sker via frivillig indsats samt via donationer og sponsorater.
  • Alle kan på egen hånd og ukoordineret udvikle plugins, som supplerer kerne-funktionaliteten og stilles til rådighed via en plugin-manager i QGIS.
  • Udvikling af ny funktionalitet til ”kernen” af QGIS tager ofte udgangspunkt i meget benyttede plugins.
  • Da udviklingen styres af brugerinput/-efterspørgsel, er der en nøjere sammenhæng mellem behov og tilbudt ny funktionalitet og typisk en meget hurtigere responstid.

Der er mere information om QGIS på www.qgis.org, hvor det også er muligt at involvere sig i den fortsatte udvikling og test af QGIS globalt.

Bemærk også den danske brugerklub, hvor vi anbefaler indmelding som medlem: www.qgis.dk. Skulle jeres virksomhed have mod på at bidrage med sponsorater, så kan vi kun støtte dette på det varmeste.

× Cookie- og privatlivspolitik

Vi bruger cookies til statistik. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies. Læs mere