07. september 2020

Vi har ansat en ny kollega!

Det er en stor glæde at meddele, at vi pr. 7. september har ansat Maren Marquardt som udvikler.

Maren er 39 år, og uddannet diplomingeniør i kommunikationsteknologi i 2006 fra Fachhochschule Flensburg, hvor hun skrev afsluttende speciale hos IBM.

Hun har i de sidste 14 år arbejdet med mange aspekter inden for softwareudvikling, heraf de seneste 10 år i Danmark. Maren har således omfattende erfaring inden for softwareudvikling, udviklingsværktøjer, databaser etc.

Senest kommer Maren fra et job som leaddeveloper hos Autorola, hvor opgaverne bl.a. bød på udvikling af microservices og webudvikling i Angular, med deltagelse i alle faser af udviklingsprocessen.

Forud herfor har hun bl.a. været ansat i 6 år hos Schneider Electric IT Denmark og Achieve Inproware i Ingolstadt, begge steder med forskellige ansvarsområder inden for softwareudvikling.

I fritiden nørdes med motorcykler, som formand for MC-Klubben Klatten i Kolding.

Vi har allerede budt Maren velkommen.

Nyheder Vis alle nyheder
× Cookie- og privatlivspolitik

Vi bruger cookies til statistik. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies. Læs mere