Unik proprietærgård sælges – til gavn for verdens vand og klima! 08. oktober 2018

Unik proprietærgård sælges – til gavn for verdens vand og klima!

Det er snart 2 år siden, at vores vision "Global open source innovatør - til gavn for verdens vand og klima" kom til verden.

Primo 2019 afrunder vi vores visions- og strategiplans første etape, der bl.a. indebærer omfattende udvikling af og fuld overgang til en open source it-platform samt afrunding af det MUDP-støttede fyrtårnsprojekt HEPWAT.

Resultatet af første etape er sago•fonto® platformen, en avanceret it-platform til tekniske infrastruktur-virksomheder og offentlige myndigheder. Platformen dækker teknologi-felterne Geografisk Information, Internet-of-Things, Big Data og Analytics/Business Intelligence.

Anden etape af vores strategiplan byder på et ambitiøst investeringsprogram, der tilvejebringer nye og innovative løsninger inden for Vand, Klima, SmartCity og Datainfrastruktur. Det er endnu en investeringstung etape, som får et langt højere ambitionsniveau ved at frigive den væsentlige friværdi, der står bundet i Eltanggaard.

Derfor sælger vi nu Danmarks med garanti bedst renoverede proprietærgård, der ligger i smukke naturomgivelser i landsbyen Eltang, lige i hjertet af et af Danmarks vækstcentre Trekantområdet. Se ejendommen her: www.edc.dk/71700016.

Strategiplanens tredje etape handler i øvrigt om projektdrevet internationalisering – men den historie følger senere….

sago•fonto® platformen er det oplagte valg for bl.a. forsyningsselskaber, kommuner og trafik-selskaber, der i fællesskab vil bygge og frit og åbent dele nye, innovative løsninger. Derfor søger vi også flere strategiske partnere til at deltage på denne rejse – både blandt kunder, læreanstalter og private virksomheder. Kontakt Henrik Rask (hra@artogis.dk / 23 39 51 61), hvis du er interesseret i en dialog om perspektiverne.

Salget af Eltanggaard er at donere hjerteblod, men det gør vi gerne for at give yderligere liv til vores vision.

Nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her...

Vis alle nyheder

× Cookie- og privatlivspolitik

Vi bruger cookies til statistik. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies. Læs mere