Smag på QGIS 2017 01. marts 2017

Smag på QGIS 2017

Vi afholdt i 2016 en række QGIS inspirationsdage med stor succes! Vi prøver igen i 2017, da vi tror, at der stadig sidder mange GIS-brugere og andre mennesker, som kunnet have stor gavn af GIS - og som endnu ikke har kigget på QGIS for alvor.

Vi tror nemlig, at QGIS er svaret til dig, som har savnet et godt og fleksibelt GIS-værktøj til de opgaver, som er lidt udover det sædvanlige. QGIS indeholder alle nødvendige funktionaliteter til at løse normalt forekommende opgaver - og så er det gratis! Tilmeld dig derfor vores gratis QGIS inspirationsdag, som vi afholder for alle interesserede

tirsdag d. 28. marts 2017 kl 10-15
på Eltanggaard, Eltangvej 61, 6000 Kolding.

Vi serverer kaffe (og cookies 😉) i løbet af dagen og frokost midtvejs, så ingen går sukkerkolde!

Formålet med dagen er at møde dig, dine spørgsmål og GIS-opgaver på en gensidig inspirationsdag, hvor vi i fællesskab kigger på de mange muligheder!

Vi forestiller os at komme igennem f.eks. nedenstående emner, men vi afstemmer med deltagernes behov på dagen (og du må meget gerne melde eventuelle konkrete ønsker ind i forvejen - uden at vi dog kan garantere at komme omkring alt):

  • Download og installation af QGIS
  • Datakilder, dataformater og editering
  • Visualisering og tematisering
  • Plot og print

Deltagerforudsætninger: Ingen! Udover et behov for at løse forskelligartede GIS-opgaver fra tid til anden. Medbring derfor helst en bærbar pc, egne data og egne opgaver - så forsøger vi at løse disse i fællesskab. Og du er velkommen uanset hvilken GIS-platform eller -leverandør, du ellers anvender i det daglige. Du bør i forvejen have installeret QGIS (se mere her: http://www.qgis.org/en/site/forusers/download.html). Skulle du ikke have mod på dette, så kontakt os gerne inden dagen - så kan vi sikkert hjælpe telefonisk.

Forvent ikke en undervisnings- eller kursusdag af gængs karakter, men vær indstillet på en dag, hvor alle bidrager til at hjælpe med at løse de forskellige opgaver, som medbringes, og hvor du gør os klogere på hvilke anvendelsesområder, vi skal fokusere på i vores fortsatte arbejde med QGIS. Vores mål for dit udbytte er, at du går hjem meget klogere på QGIS, og på hvordan QGIS kan hjælpe dig med dine opgaver - samt med starten på et netværk med andre QGIS brugere.

Og igen - QGIS og deltagelse i inspirationsdagen er gratis, så du skal kun investere din egen tid!

Tilmeld dig her - de forrige arrangementer har været fuldtegnet! 😉

Nyheder Vis alle nyheder