Partnerskab med Miracle A/S 24. juli 2017

Partnerskab med Miracle A/S

Det er en stor glæde at kunne meddele, at vi har indgået et partnerskab med Miracle A/S om udbredelse af vores nye AGS 3.x GIS platform, der er udviklet med base i globalt udbredte open source teknologier i nyeste generationer.

Aktuelt er vi i regi af MUDP fyrtårnsprojektet, HEPWAT, i Assens i fuld gang med at give denne platform strategisk tyngde via integration og udbygning med førende open source teknologier inden for felterne Internet-of-Things (IoT), Big Data og Analytics.

For at accelerere udbredelsen og anvendelsen af den nye platform indgår vi partnerskaber med såvel innovationslystne kunder som kommercielle aktører, som fx Miracle. Miracle bliver med aftalens indgåelse implementeringspartner på platformen, og over tid vil samarbejdet desuden kunne afstedkomme, at Miracle via sine udviklingsprojekter vil udvikle nye moduler og funktioner.

Netop de teknologiske nyskabelser gør platformen interessant for strategiske partnere som Miracle, der med sine over 200 specialister inden for et bredt spektrum af it-felter en af Danmarks store it-virksomheder.

Miracle’s konsulenter udvikler på alle førende it-platforme, og leverer alle ydelser fra analyse og idé over udvikling og implementering til drift og hosting lokalt eller i skyen. Med dette fundament af ekspertiser er Miracle’s vision at bidrage proaktivt til digitaliseringen af Danmark. Dette sker ved at tilbyde strategisk rådgivning om udvikling og drift af større it-systemer til både private og offentlige virksomheder. Læs mere om Miracle på www.miracle.dk.

Når den betydeligt udbyggede AGS 3.x platform står klar i 2018 vil funktioner og værktøjer inden for de nytilkomne teknologi-felter IoT, Big Data og Analytics gøre det muligt at konfigurere avancerede it-løsninger til fx indsamling af (big) data til brug for realtidslignende og proaktiv overvågning af fx virksomheders CO2 aftryk (herunder problemer med lattergas), svovlbrinte, vandtab, uvedkommende vand, utilsigtede overløb, forurening, energiforbrug og -produktion, driftstilstand på pumpestationer o.m.a.

Fra ARTOGIS' side leverer vi kompetent konsulentbistand inden for en række områder, bl.a. undervisning, arkitektur-design, applikationsudvikling, system- og dataintegration, support/driftsbistand, hosting, generel driftsbistand m.m. Ydelserne baseres hovedsageligt på open source-teknologier, relateret til teknologi-felterne GIS, Internet-of-Things, Big Data og Analytics/Business Intelligence. Vi servicerer dog også Esri og Microsoft platforme.

Med partnerskabet med Miracle skaber ARTOGIS også et stærkere netværk til virksomheder og specialister, og dermed adgang til viden og ressourcer inden for en meget bred vifte af it-felter. Samlet set er vi dermed i stand til at løfte endog meget store opgaver og særdeles komplekse teknologi-udfordringer. Og således skaber vi langt større frihed, mere fleksibilitet og grundlaget for fællesskab og samskabelse for en stadig stigende kreds af kunder.

Nyheder Vis alle nyheder