Nyt logo til sago•fonto™ 30. januar 2018

Nyt logo til sago•fonto™

Så tog vi endnu et vigtigt skridt i opdateringen af vores visuelle identitet, med lanceringen af nyt logo og nyt bomærke til vores sago•fonto™ platform.

Platformen er baseret på globalt udbredte open source teknologier, og GIS produktlinjen har nu i et års tid været i fuld produktion hos en række kunder. Vi glæder os samtidig over, at flere kunder er under migrering til den nye platform.

Udviklingsarbejdet, hvor vi skaber nye innovative løsninger ved at integrere teknologifelterne Internet-of-Things (IoT), Big Data og Analytics, forløber planmæssigt i regi af HEPWAT projektet. Lad os her nøjes med at nævne, at det – i alt beskedenhed – ser rigtig godt ud! Flere nyheder følger i de kommende måneder.

Som tidligere nævnt er det vores ambition, at vores vision ”Global open source innovatør - til gavn for verdens vand og klima” afspejles i vores visuelle identitet – aktuelt i firmalogoet og i det nye logo for sago•fonto™ platformen.

De specielle grønne og blå farver i logo og bomærke illustrerer, at vores nye forretningsmodel handler om grøn omstilling, samskabelse og cirkulær økonomi. Derfor frigiver vi kildekoder for nye produkter – inklusiv algoritmer, løsninger etc. - i det omfang, vores kunder ønsker det.

Senere på året følger en større opdatering af vores hjemmeside. Allerede i løbet af foråret forventer vi at igangsætte innovative pilotprojekter, der vil demonstrere helt nye metoder til datadrevet værdiskabelse ved hjælp af IoT. 

Nyheder
  • 30. januar 2018 Nyt logo til sago•fonto™

    Så tog vi endnu et vigtigt skridt i opdateringen af vores visuelle identitet, med lanceringen af nyt logo og nyt bomærke til vores sago•fonto™ platform.

    Læs mere
  • 26. januar 2018 Vi styrker salget!

    Det er en stor glæde at meddele, at vi pr. 5. februar har ansat Lars Legaard Christensen som salgschef.

    Læs mere
  • 04. januar 2018 Regionssponsor for Tour de Taxa 2018

    Vi er glade for at have fået mulighed for at fortsætte vores rolle som regional hovedsponsor for Tour de Taxa i Region Syddanmark.

    Læs mere
  • 02. januar 2018 Vi starter 2018 med et opdateret logo!

    I kølvandet på vores strategiske teknologiskift til open source - og især vores nye visions- og strategiplan, der sætter en ny og ambitiøs kurs for ARTOGIS - har vi fundet tiden inde til at bringe vores visuelle identitet til næste niveau.

    Læs mere
  • 21. december 2017 Julehilsen 2017

    Glædelig jul og godt nytår!

    Læs mere
Vis alle nyheder