Til ArcGIS produktlinjen tilbydes en række extensions (tillægsmoduler), der udvider ArcGIS funktionaliteten. Alle extensions kan frit anvendes sammen med ArcView, ArcEditor og ArcInfo. Vi vil især fremhæve følgende extensions:
  • ArcGIS 3D Analyst visualiserer dine data i tre dimensioner (3D). Skab f.eks. flotte 3D modeller af planlagte boligområder eller undersøg en planlagt virksomhedsudbygnings indvirkning på omgivelserne. Eller hvad med at se kloakledninger i 3D? ArcGIS 3D Analyst indeholder værktøjer til opbygning af terrænmodeller ud fra enten højdekurver eller DHM data. Desuden stilles flere forskellige analyseværktøjer til rådighed.
  • ArcGIS Network Analyst giver mulighed for at arbejde med ruteplanlægning og netværksanalyser. F.eks. kan du planlægge den korteste rute, når du skal tømme et antal flaskecontainere, som er fordelt rundt i kommunen. Du kan også anvende ArcGIS Network Analyst til at beregne, hvor langt du kan køre fra et givet sted (f.eks. Beredskabsforvaltningen) indenfor et valgfrit tidsrum, f.eks. 20 minutter.
  • ArcGIS Publisher er en ArcGIS extension, der anvendes til at skabe de såkaldte PMF-filer (Published Map Files) ud fra ArcGIS MXD-filer (projekter). En PMF-fil beskriver opsætningen af kort til ArcReader - derfor er ArcGIS Publisher nødvendig, hvis den gratis ArcReader ønskes anvendt.
  • ArcGIS Schematics udmærker sig ved at kunne tage et eksisterende topologisk netværk, og fremstille dette på skematisk (forenklet) vis i henhold til en række præ- og brugerdefinerede skabeloner. Herved opnås et bedre overblik over de logiske og koblingsmæssige sammenhænge i nettet – både til gavn i det daglige arbejde med data, f.eks. i marken, og til forbedring af datakvaliteten. Det kræver ingen speciel præparering eller opsætning af grunddata at foretage den skematiske fremstilling med ArcGIS™ Schematics.
  • ArcGIS Spatial Analyst giver mulighed for at udarbejde avancerede spatiale analyser via anvendelse af enten raster- eller vektordata. Find f.eks. den bedste placering for en ny skole baseret på bl.a. områdeanvendelse, de eksisterende skolers placering og terrænets hældning.
Du kan rekvirere beskrivelser af de enkelte ArcGIS Extensions produkter her.
 
Print | Tilbage

Sidst opdateret 20. april 2008